Børneparadis – med vold og misbrug
Findes der nogen, som går igennem livet uden væsentlige udfordringer. Findes der nogen, som slet ikke prøver at stå i en situation af afmagt og frustration. Kan nogen sige helt fra overfor at have prøvet en eller anden form for livskrise, det være sig skilsmisse, misbrug, dødsfald, afskedigelse, sygdom? JEG kan ikke sige mig fri for det, mine forældre kan ikke sige sig fri for det. Ej heller kan min bror, mine kusiner og min fætter, mine venner fra nær og fjern. Jeg kan ikke komme i tanke om ét menneske jeg kender, som ikke har haft en eller anden form for livskrise, større eller mindre.
I perioden der startede lidt efter mine forældres skilsmisse, og sluttede engang efter min konfirmationsalder kom jeg ofte hos en familie, hvor alt på overfladen syntes helt normal, men under overfladen var situationen en helt anden…
Jeg havde et tæt forhold til den kvindelige part i forholdet, og til mandens to børn. Vi legede, grinede, gik på opdagelse, og det var bare fedt at være hos dem. Langsomt begyndte tingene imidlertid at ændre sig. Jeg fornemmede godt, at der var et eller andet omkring manden, men det var først da kvinden langsomt begyndte at ændre adfærd. Hun blev mere omtåget i perioder, og hun fik sværere ved at holde husstanden i ave.
Vi vidste godt hvad det var, for hans børn havde fortalt det. De var vokset op med det. Han røg hash, og det gjorde hun nu også.
Et børne-paradis
I starten kom jeg hos dem ret meget. Jeg var draget til dem og følte, at jeg her hørte hjemme. Jeg var ligeglad med, at de nu begge røg hash, for der var ikke så mange problemer i det for os børn. Jeg husker, hvordan de i en periode boede i denne her lille landsby med omkring 250 indbyggere. Der var så fede muligheder for børn. Masser af andre børn at lege med, glimrende frihed i området og alt hvad den frie luft tilbyder.
Vi legede dåse i et område på 3-4 haver og et lille stadig – og boligejerne brokkede sig aldrig. Vi spillede fodbold. Vi gik på opdagelse i et par forladte bygninger og fortalte hinanden farlige historier om husene og området, alle sammen naturligvis efter fri fantasi og voldsomt overdrevet. Og selvom byen strakte sig over et ganske stort område, så det ville være nærmest umuligt for de voksne at finde os, så løb vi uden opsyn og uden mobiltelefoner, men vi havde lært klokken, og havde ur på.
Et år i høstperiode havde vi lige bagved huset bygget en iglo i halmstrå, og morede os en hel eftermiddag med det, og et år i vinterperiode havde det sneet og fyget ret godt til, så der var steder, hvor snedriverne var store nok til, at vi kunne spring ud i dem og helt forsvinde, og der var marker, der normalt var reserveret til kvæg, men hvor bonden havde åbnet hegnet og slukket strømmen, så vi kunne lege og kælke på hans bakker. Det var som om der var en anden samhørighed og velvilje dengang.
Misbrug begyndte og eskalerede
De voksnes misbrug tog til. I starten var det hash ind imellem, men inden længe måtte deres misbrug dækkes dagligt, og flere gange dagligt. De blev forholdsvist rolige af det, men det var også som om, at temperamentet steg hos manden. Jeg fik ofte skæld ud, selvom jeg ikke mente, at der var en legitim grund til det. Men vi børn legede videre.
Hver dag mens vi var væk, havde misbruget fat i hjemmet, og vi lærte ret hurtigt at vurdere situationen og læse om vi skulle smutte på værelset så stille som muligt, eller om der var plads og overskud til at være børn.
Maden var altid på bordet til tiden, og manden var ganske dygtig til at understrege, hvem der bestemte i huset. Det betød dog ikke, at han tog noget ansvar, nej tvært imod var de eneste opgaver han tog ansvar for, at riste hash klar, at små-stjæle i butikker og at spille på især trav-sport. I de første år var de forholdsvist opmærksomme på at skåne os børn for misbrugets konsekvenser. Men det blev stadigt mere tydeligt. Mængderne af hash voksede fra små klumper til store plader. Ret store plader, og ind imellem blev vi under slæbt med i byen til, hvor forældrene her blev forsynet fra.
Jeg kan huske ganske tydeligt en gang vi var på et ganske kort besøg hos en leverandør. Vi kom ind i lejligheden, og i et rum på ca. 12 m2 sad omkring 10 voksne og unge mennesker. Lokalet var helt tæt af røg, og trods det at vi ikke var der længe, så nåede jeg alligevel at se, hvor leverandørerne gemte sit lager i lejligheden. Og de havde frygteligt meget.
Vold som misbrug er en definition af opdragelse
Manden i huset havde hele tiden haft temperament, som fra tid til anden blev vist frem. At han hævede stemmen og skældte ud var måske slemt nok i nuet, men det var ret hurtigt glemt. Men at se ham blive så sur, at han slog kvinden, det blev siddende længe efter.
En aften i starten af aftensmaden kom vi til at tale om et emne, som sparkede til hans temperament. Han rejste sig op, flåede op i bordpladen, så alt indholdet væltede over på kvinden og jeg. Tallerkener og glas splintredes og kvindens hånd blev hårdt ramt af skårene. Larm og ballade. Chok. Skadestue.
Når jeg tænker tilbage på situationen, sidder det dybt forankret på min nethinde. Det var sidste gang jeg I K K E gik imellem, når han blev voldelig.
Månederne gik, og jeg kom stadig lige ofte i deres hjem. Og volden tog til. Volden blev et misbrug. Der blev kastet med ting, og jeg var målet. Der blev kastet med kniv, og jeg blev ramt (af skaftet) i hovedet. Jeg modsatte mig og blev skubbet om kuld, og mit hoved blev banket ned i stengulvet tre gange. Over spisebordet hang en lampe, hvori var en tænd-snor, som i bunden havde en kugle. Kuglen og mit hoved mødte ofte hinanden på mandens foranledning.
Det blev til en tydelig misforstået art af opdragelse, et misbrug af reel vold, råb og skrig, urimelighed og frygt. Jeg ved ikke hvorfor jeg blev ved med at komme i deres hjem, men vold og misbrug fik dog heldigvis en slutning.
Dét derefter
Heldigvis var der ingen der tog varrig fysisk skade, men jeg har flere år senere hørt om, hvordan flere af os, der kom i hjemmet, har lidt med varierende grad af psykisk skade. Jeg fortalte aldrig om de ting, der var sket, når jeg kom hjem.
Det var vores hemmelighed. Det var min hemmelighed.
Mens volden var slut og stof misbrug fortid, sluttede den æra – men blot for at give plads til en ny…
