Psykisk nedtur – Historien om at gå fra ægteskab, 2 børn, en stærk jobsikkerhed som tjenestemand og en stabil økonomi – til at være hjemløs, fraskilt, have begrænset samvær med børnene, arbejdsløs, og en økonomi i en tynd tråd.

Min historie om den mentale nedtur begyndte i efteråret 2014.

En brik i en flot er faldet
Foto af Susanne Jutzeler, suju-foto fra Pexels

Inden min psykiske nedtur boede jeg med

  • min hustru
  • vores to børn
  • 1 plejebarn
  • en masse dyr
  • på vores fælles nedlagte landbrug

Jeg havde været på barsel i 12 uger, og det nærmede sig med genopstart på jobbet. I mit fravær havde jeg glædet mig til at komme tilbage. Et par uger før var en kammerat kommet forbi. En god ven, tidligere kollega, fortalte om hvordan han havde det. Han var presset på psyken efter dels udsendelse som soldat, og dels en række grimme episoder i sit seneste arbejde. Vi var begge fængselsbetjente, og selvom jeg ikke selv kategoriserede ret mange hændelser som værende svært voldsomme, så kunne jeg godt forholde mig til, hvad han fortalte om, hvordan han var blevet ramt. Han havde i øvrigt også gjort tjeneste på et par fængsler, hvor det gik voldsommere for sig end på mit.

Det korte af det lange er, at han havde fået diagnosticeret PTSD – post traumatisk stress (disorder) efter selv at opleve en psykisk nedtur. Jeg havde selv i mange år gået med en bekymring for, om det jeg oplevede på egen krop, var noget hen ad det samme. Tankerne tog til i de følgende uger. Det kombineredes med at dagene blev kortere, og dagslyset mindre, mine triste sider trådte mere igennem, og mine mareridt, som havde plaget mig siden barndommen tog til.

Psykisk nedtur

De følgende to uger var mit livs til dato voldsommeste nedtur. Tristhed og modløshed tog til, selvværdet blev progressivt værre for hver dag, og tanker om selvmord fyldte mere og mere. I de sidste dage var selvmordstankerne så voldsomme og dominerende, at tanker blev til impulser – og planer. En psykisk nedtur var total.

Jesper Bjørn Schlæger inden min psykisk nedtur for alvor ramte
Jesper Bjørn Schlæger da den psykiske nedtur for alvor ramte

Søndag morgen bristede min verden helt. Jeg forlod stuehuset fra morgenstunden uden et ord, og endte med at sidde på høloftet. Der sad jeg i 3-4 timer, og græd. Det eneste jeg havde lyst til, var at gøre en ende på det hele. Men tanken om mine faderløse børn holdt mig tilbage. Ved middagstid rejste jeg mig fuldstændigt uden en klar tanke i hovedet, gik ind til min familie, og inviterede dem i Legoland om eftermiddagen. Det var hverken planlagt eller overvejet – det skete bare.

Beslutningen var mildest talt hjernedød, for jeg har aldrig været alt for god til mange mennesker på trang plads. Når man så vælger at tage i Legoland på sidste sæson-dag, hvor alle med sæsonkort møder op, ja så lad os kalde det en ikke-gennemtænkt beslutning. Eftermiddagen i Legoland var meget lang, og jeg deltog nærmest ikke i noget som helst under besøget, udover naturligvis at passe barnevogn, tasker og så videre. Jeg kunne mærke hvordan en psykisk nedtur føltes, time for time, minut for minut.

I løbet af eftermiddagen oplevede jeg en tiltagende grad af angst iblandt de mange mennesker. Jeg havde aldrig rigtig oplevet angst før, men pludselig stod det der, med sit grimme ansigt, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, hvordan jeg skulle håndtere det. En psykisk nedtur var komplet.

Mandag var der ikke noget valg. Jeg måtte have fat i min læge, hurtigt…


Læs næste afsnit af føljetonen eller gå til oversigten over afsnit i 2 1/2 år i helvede.

Ærlig og personlig provo-debattør med holdning og engagement. Dybe emner, der ofte udfordrer tabu belagte emner. En vidensbegærlig og struktureret mand, der som udgangspunkt behandler alle med respekt - med mindre det tjener et højere og vigtigere mål.

5 Tanker om “Psykisk nedtur – Fra det sikre til det usikre (1)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.