Psykisk sygdom, Nedtur, depression, selvmordstanker

LAD OS SAMMEN BRYDE ET TABU!

Hvis du har det svært,
så kontakt en af disse:
Livslinien
Børnetelefonen
Startlinjen
Udforsk sindet

Disclaimer: Dette indlæg handler alene om, hvordan jeg har selvmordstanker, og mine erfaringer dermed. Dette indlæg bør på ingen måde anses som lægevidenskabeligt faktuelt, men er baseret på egne erfaringer og observationer, samt på dialog af forskellig art med berørte og pårørende gennem mange år. Al dialog er sket i fortrolighed, og der er derfor på ingen måde henvisninger til faktiske situationer udover mine egne.

Endvidere skal og bør det på ingen måde ses og forstås som en opfordring til nogen former for eksperimenter i emnets retning.

Formålet med indlægget er at skabe dialog, forståelse og debat, og det sker ikke uden at tabuer nedbrydes og italesættes.

19. november 2022, Jesper Bjørn Schlæger


Er selvmordstanker det samme som at der kommer selvmordsforsøg, eller kan der være andre sammenhænge. I det her indlæg vil jeg først redegøre for de paralleller jeg har oplevet fra selvmordstanker. Efterfølgende vil jeg forsøge at sætte ord på, hvad det så betyder for mig, min situation, mine sygdomme & forstyrrelser og for mine handlemønstre.

At jeg har delt indlægget op i nummereret afsnit bør ikke tolkes som en skala på hvilket et er værre end andet, men i stedet som en mulighed for lettere at kunne referere til sammenhæng 1, 2 eller 3.

Livslinien - Jeg har selvmordstanker
Livslinien – Jeg har selvmordstanker

Hvoraf opstår selvmordstanker?

Tanker, ønsker og impulser om selvmord og selvskade kan komme af mange ting:

  • Identitetskrise
  • Psykisk sygdom (især de med depressive faser)
  • Somatisk sygdom (smerter, invaliderende eller livstruende sygdomme)
  • Sociale nederlag igennem uheldige episoder
  • Mobning
  • Social belastning (udstødt, familiære kriser, udelukkelse fra deltagelse eller finansielle problemer)
  • Medicin

Listen herover er med garanti ikke udtømmende, men er et bud på hvor forskelligartede baggrunde der kan være, førend en person rammes af tanker og ønsker om at forlade livet. Jeg har selv i varierende grad oplevet påvirkning fra samtlige punkter,  og der er ikke stor forskel på om tankerne skyldes PTSD, mobning, social belastning eller permanente smerter efter eksempelvis diskusprolaps. Tankerne kan opstå, og de er lige ægte uanset.

Det er imidlertid ofte også sådan, at tankerne hænger sammen med lavt selvværd. Det skal ikke forveksles med selvtillid (egen tillid til at kunne gøre/udføre X og Y). Selvværdet er derimod ens indre faktiske accept af sig selv, tilfredsheden med egen person, og troen på at kunne gennemleve en problemstilling med succes.

3 typer sammenhænge med selvmordstanker

1. Den direkte sammenhæng mellem selvmordstanker og selvmordsforsøg

Det er min oplevelse, at de fleste, der ikke selv har været berørt af, eller haft pårørende, med selvmordstanker, anser denne sammenhæng som den mest udbredte type.

Type 1 kan beskrives ved, at den berørte svæver frem og tilbage mellem tanker, følelser og impulser,  og de der er omfattet af denne type er således som udgangspunkt meget akut truede, og vil kunne tage handling til enhver tid. Omvendt er det muligt at arbejde med disse personer, og skulle selvmordsimpulser og -behov blive lagt på hylden, er det også realistisk at selvmordstankerne som minimum reduceres, eller nok mest sandsynligt forsvinder helt.

Hvis en person i type 1 fortæller “jeg har selvmordstanker”, skal der som udgangspunkt professionel, solid og aktiv hjælp til.

2. Når selvmordstankerne er en erstatning for eller et supplement til de mere kendte følelser

Hvis du forestiller dig at få noget medicin, der praktisk låser dig fast under en “glasklokke”, således følelser uanset type blokeres fra at blive vist og modtaget, så er det ikke så usædvanligt at kroppen og hjernen begynder at søge efter alternativer. At være følelsesmæssigt fanget i en glasklokke er ikke ens betydende med at selvmordstankerne er hverken farligere eller mere uskadelige, for uanset baggrunden er tanker af den slags nedbrydende og opslidende på selvværd og mentalt helbred.

Denne type selvmordstanker kan også være et ønske om at bryde med en situation, måden ens liv hænger sammen, eller ens sociale adfærd. Mangel på venner og relationer, som man føler en reel tilknytning og kontakt til, er slet ikke så sjældent grunden til selvmordstanker. Ensomhed og isolation kan være et helvede, og selvom en person virker til at tilvælge isolation og frastøder familie eller venner, så kan det ofte være det stik modsatte, personen har brug for.

Denne typer af selvmordstruede kan være ret vanskelige at have med at gøre, da der skal ske markante ændringer før det kan forventes at tanker og indre selvdestruktiv adfærd blødes op. Dertil en forværring, at personen i fokus ofte ikke kan se, hvad der skal til for at ændre situationen, og tilmed kan være afstandstagende overfor det, der er allermest behov for.

Så når en person i denne kategori fortæller “jeg har selvmordstanker”, så kan det godt kræve en særligt indsats af de allernærmeste.

3. Et råb om hjælp! Hvor både selvmordstanker og -forsøg handler om noget andet.

En gruppe af selvmordsforsøg er de eksempler, hvor vedkommende i virkeligheden ikke ønsker at afslutte sit liv, men i stedet har det så skidt, at han eller hun føler behov for akut hjælp. Fejlslagne sociale relationer som mobning eller kærestesorger kan være udslagsgivende, men også identitetskriser eller eftervirkninger på traumer er hyppigt set.

Det ses ikke så sjældent, at type 3 også dækker over de samme personer, som udfører “cutting” (at skære sig i huden med skarpt redskab), hvilket kan være et forsøg til at flytte fokus fra en smerte (psykisk) til en anden (fysisk). Jeg selv har også af flere omgange anvendt cutting som smerte-flytter, dog har jeg ikke mod nok til at skære synlige ar.

Når et individ er nået til dette stadie, skal situationen ikke nedspilles. Cutting og selvmordstendenser kan hurtigt udvikle sig, og det er mit indtryk at særligt unge piger rammer indenfor denne type.

Helt generelt kan enhver med udfordrede relationer, en person uden perspektiv for fremtiden, en der nyligt er blevet afskediget eller har afsluttet en uddannelse uden udsigt til, hvad der skal ske. Enhver af disse kan ende i denne gruppe.

Så når en i denne kategori fortæller “jeg har selvmordstanker”, så kunne det være rigtigt godt, hvis omgivelserne reagerede.

Hvad betyder mine selvmordstanker?

Jeg har daglige selvmordstanker, og de varierer imellem hvad type det er. I perioder, hvor jeg er særligt hårdt ramt, handler det også om “lysten” til at få afsluttet livet og behovet for at give slip. I de perioder fylder de negative tanker det meste af min dag, og jeg går aktivt i gang med at planlægge hvor, hvornår og hvordan det skal ske. Jeg ville gerne sige, at det er længe siden, at jeg sidst har stået i denne situation, men det ville være en absolut løgn.

I den almindelige hverdag ligger jeg særligt i type 2. Tankerne fylder, og de er reelt ofte en frustration over den manglende følelsesmæssige interaktion. Indtil for 1.5 år siden var jeg stærkt medicineret med psykofarmaka som hæmmede mine følelser og følelsesreceptorer i en grad, så jeg blev helt mentalt isoleret. Jeg havde daglig omgang med rigtigt mange mennesker, havde ansvar og udfordringer, men jeg følte ingenting. Der var ingen glæde, ingen vrede, ingen tristhed – ingen liv.

Efter lange overvejelser tog jeg fat i min psykiater og fit åbnet op omkring hvad jeg oplevede, og til mit held anerkendte han situationen og satte gang i en plan om at omlægge og neddrosle min medicin.

Det tog mere end et år.

I dag er jeg ikke på samme måde fanget i en glasklokke. Jeg oplever mine følelser, og der foretrækker jeg bestemt over alternativet, men det betyder bestemt ikke, at jeg er skarp og klar til livet.

Mine selvmordsforsøg

Det er ikke noget jeg er stolt af, men det er en del af mit liv. Jeg har flere gange forsøgt selvmord og på flere forskellige måder. Noget fejlede på grund af misforståelse, noget på grund af uvidenhed, noget på grund af uheld – eller held. Våben og medicin, Fysiske materialer. Ideerne har været mange, forsøgende mere afgrænsede og konkrete.

Første gang var som teenager, hvor jeg var i en stand som jeg håber jeg aldrig havner i igen. Jeg troede ikke overhovedet på livet. Jeg troede ikke op, at de mennesker og autoriteter der var omkring mig, ønskede noget positivt, og jeg kunne ikke se nogen udvej. Og så havde jeg allerede oplevet flere selvmordsforsøg hos personer iblandt mine nærmeste.

Også som voksen har der været et par reelle forsøg, omend min forståelse for omgivelsernes reaktioner efter et selvmord i høj grad har afholdt mig fra det endelige.

Jeg skriver mere om mine egne selvmordsforsøg og min første oplevelse med det hos en anden person i det i de tidligere indlæg:

Har jeg det bedre i dag?

Helt kort, så nej. Tankerne er der hver eneste dag, og har været dominerende i mit hoved i meget store dele af mit liv. Jeg håber på, at jeg aldrig ender med at tage den fatale beslutning, men der er et konstant indre pres i den retning.

Selvmord er kujonens værktøj, det har jeg hørt så mange gange, og jeg er sådan set helt enig i det. Men der kan være rigtigt mange grunde til, at den enkelte ender op med at handle som en kujon.

Ærlig og personlig provo-debattør med holdning og engagement. Dybe emner, der ofte udfordrer tabu belagte emner. En vidensbegærlig og struktureret mand, der som udgangspunkt behandler alle med respekt - med mindre det tjener et højere og vigtigere mål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.