Klamme luder: sex for gaver - Arkivfoto

Jamen han går jo på min årgang! Jeg er ikke iPhone luder, vi kunne lige så godt have været kærester! Han virkede så sød! Ej men se den her gave jeg fik af ham.

Klamme iPhone luder: sex for gaver - Arkivfoto
Klamme iPhone luder: sex for gaver – Arkivfoto

Det er blevet den 23. januar 2015, og en forholdsvis ny debat racer forskellige steder. Danmarks Radio præsenterer artiklen “Sex i bytte for gave er ok“, hvori Reden, en frivillig hjælpeorganisation for prostituerede, har undersøgt unges holdning til sex som betalingsmiddel. Den gruppe unge, som de har været i kontakt med, angiver med 25%, at de synes det er ok – i deres alder – at bytte sex med gaver. Deres aldersgruppe er 15-20 år. Mange af dem er således end ikke myndige, og en andel er formodentlig stadig jomfruer.

Og det er da fuldstændigt uskyldigt, at have sex med en fyr, og så få en lille forud aftalt gave. Det er da ikke prostitution! Så jeg er da ikke sådan en iPhone luder, V E L ..?

Hvor kommer iPhone luder fra?

Men hvor kommer den udvikling fra? Jeg har ikke kunnet finde tilsvarende undersøgelser fra 1970’erne, 80’erne eller 90’erne, så i virkeligheden ved jeg ikke med sikkerhed, om det er en ny udvikling. MEN nu er min opgave ikke at levere sidste nyt med alle fakta dobbelt-tjekket. Det er at skabe grundlag for debat, så jeg tillader mig at tage for gode varer, når Ritzau, DR og TV2 betegner det som en ny udvikling.

Det er min antagelse – måske påvirket af enkelte medier – at udviklingen i høj grad skyldes underholdningsindustrien, herunder eksempelvist Viasat og TV3. Paradise Hotel? Det der program med nøgne dates? Jeg følger ikke med i programmerne, så jeg aner ikke hvad de hedder, men der er vist ingen tvivl om, at sex er blevet en salgsvare i underholdningsindustrien, og i særdeleshed i “reality tv” (som ikke har en skid med realiteterne at gøre, men det kan vi samle op på i et andet indlæg). Er det i virkeligheden dér vi har den klamme iPhone luder? Er det dem, der har skabte industrien, en industri hvor teenagere kan prostituere sig for at råbe omgivelser op, for at vise at man er til stede. Er det nødvendigt at transformere sig til en iPhone luder for at få sine omgivelsers opmærksomhed – bare et øjeblik?

Hvor er grænsen for mellem nydelse og iPhone luder?

Jeg har mødt en pige! Denne pige kontaktede mig efter de første to indlæg om prostitution. Jeg kendte ikke pigen før, men hun har en historie, som hun syntes at vi skulle høre.

iPhone luder - Arkivfoto - Kvinden på billedet har ingen relation til historien - Bjørnen brøler
iPhone luder – Arkivfoto
Kvinden på billedet har ingen relation til historien

“Jeg er 18 år gammel og starter om kort tid på 3. årgang på en gymnasial uddannelse i en større provinsby. Da jeg startede på min skole for to år siden, fandt jeg ret hurtigt ud af, at det som 1. års elev var ret svært at score de lidt ældre fyre. Jeg havde ret hurtigt udset mig et par stykker, og en af dem måtte jeg bare havde mine kløer i. Jeg er ikke løs på tråden! Jeg har kun haft sex med en fyr, en kæreste jeg havde i et par års tid.

Det var tid til skoleårets første fest, den fest hvor 2.- og 3.-års elever opfører sig som vilde hjemmevante svin, mens vi 1.- års elever skulle lære manerer, traditioner, rutiner… Vi var som en hund sluppet fri på månen uden udstyr – en totalt uoverkommelig opgave. Men jeg havde truffet en beslutning, jeg vidste hvem til skulle være, og jeg lagde hårdt ud på dansegulvet med at komme meget tæt på ham, og danse tæt! Det var ikke nok med den ene gang, men hver gang han gik i baren, så stod jeg der pludselig, og hver gang han var på dansegulvet, da var jeg cm væk.

Som aftenen skred frem og jeg blev stadig mere fuld, blev mine tilnærmelser nok ret ringe, men ikke desto mindre, en times tid over midnat – vil jeg tro (?) befandt jeg mig pludselig i et klasselokale – kun med ham. For at gøre den lange historie kort, ja så knaldede vi – vil jeg tro.”

Rygtet kører – løs på tråden

“I ugen efter festen, fik jeg pludselig rigtig meget opmærksomhed. Fyren fra festen havde tilsyneladende fortalt hele skolen – ja måske hele byen – om vores hyggestund, og hvad værre var, så var jeg pludseligt et lovligt bytte for alle fyrene, de lækre, nørderne, taberne… Alle sammen. Og der gik ikke længe før spørgsmålet første gang dukkede op: “Hvad skal du have for at….?” Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Jeg ved ikke hvorfor jeg svarede, og endnu mindre hvorfor jeg svarede D E T. Han fik skiftet glasset på min iPhone – på sin egen regning – og jeg måtte ligge det af; mit første “job” som iPhone luder.

Når det er sket første gang, kommer der med nærmest statsgaranti også en anden gang, og en tredje…. Jeg sagde kun ja, hvis de var nogenlunde lækre, og hvis jeg fik noget ud af det, men jeg nød det jo, jeg kunne også have gjort det bare for at knalde, men nu fik jeg tilfældigvis gaver for det. Det blev hurtigt rigtigt fedt. Det nyeste gear, tøj, tasker, sneaks, elektronik, det hele var gaver, og det gav mig al den identitet jeg altid havde ønsket mig. Men det var jo bare gaver, så er det vel ikke prostitution?

Hvordan kunne jeg.. En sølle iPhone luder?

For et par måneder siden sad jeg på mit værelse og fandt nogle ting frem fra min skoletaske, og pludselig gik det op for mig, hvor falskt det hele var blevet, hvor billig jeg var, og hvor mange jeg måtte have tilfredsstillet undervejs. Jeg følte mig pludselig så udnyttet, så brugt og så svag. Havde jeg alligevel solgt min krop for det her? Jeg var bare en iPhone luder, og drengene måtte jo være ofrene, sådan som jeg havde krævet gaver af dem… Og nu sidder jeg med skam, tristhed og skuffelse. En luder. En iPhone luder”

Pigen har fortalt mig sin historie, og jeg har derefter formuleret den til bloggen. Pigen har efterfølgende godkendt den.

Hvor er den klamme iPhone luder? Går hun på din årgang på gymnasiet??

Så lad da være, din klamme iPhone luder!

H V E M skal lade være? Jeg har ikke oplevet, og aldrig hørt om en P R O S T I T U E R E T (ja det hedder de!), der ubetinget frivilligt sælger sin krop til mænds lemfældige tilfredsstillelse. Solgt som et udtjent onani apparat. Hvem gør det frivilligt, og hvem er det i virkeligheden, der er K L A M ?

Dette var sidste afsnit i denne omgang om prostitution, men du kan også læse om mine 2½ år i helvede. Desuden kan du læse de øvrige tre indlæg “Tvangsluder“, “Karriereluder” og “Narkoluder”

Jesper Bjørn Schlæger har ingen relation eller deltagelse i sider eller aktioner omkring prostitution. Indlægget er skrevet på eget initiativ, og med baggrund i observationer i offentligheden og medierne. Kommentarer, indlæg og holdninger på sider, som denne artkel linker til, er ikke nødvendigvis delt herfra.

Jesper Bjørn Schlæger

 

Ærlig og personlig provo-debattør med holdning og engagement. Dybe emner, der ofte udfordrer tabu belagte emner. En vidensbegærlig og struktureret mand, der som udgangspunkt behandler alle med respekt - med mindre det tjener et højere og vigtigere mål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.