Mobning

Mobning på menneskets savanne. De gik sammen, i flok som hyæner, der spotter det svageste bytte. De spotter den, der er lidt skadet, den der ikke kan og vil yde modstand, som blot kryber sammen og tager imod, hvad der måtte komme. De er skolegårdens rovdyr, de findes overalt, og de er altid i flok.

Fødekæden

Hyæner jagerPå savannen er det et legalt bytte, det er en byttedyr, der giver sit liv for andres overlevelse. Det er skabt til netop at være del af en naturlig fødekæde.

I skolegården er det anderledes. I skolegården vil hyænernes angreb være mobning, det vil være urimeligt, unaturligt og uacceptabelt. Det vil for tid og evighed stemple den enkelte hyæne som defakto nederst i fødekæden. Hvorfor det? Det vender vi tilbage til.

I vort samfund vil vi ikke acceptere, at hyæner ødelægger de sociale muligheder i skolegården, selvværdet hos offeret og skaber helbredsproblemer for offeret – på livstid.

Det vi VED

MobningMobning defineres som en magtfuld gruppes eller enkeltpersons gentagende aggressive, nedgørende adfærd overfor en person eller kammerat med mindre magt.

Der har været ganske meget fokus på mobning i Danmark, i hvert fald siden slut 1990’erne. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen fra 2010, er der sket et konstant og markant fald i antal børn, der oplever mobning. Fra 34% i 1998 til 8% i 2010 for 11-årige, og tilsvarende udvikling viser sig på alle målte aldersgrupper i undersøgelsen. Det er sandsynlig at denne udvikling i rimelig grad skyldes det fokus, der påbegyndtes i slut 1990’erne og i særdeleshed efter Columbine massakren 20. april 1999.

MobningVed Columbine massakren mødte to elever op på deres skole med to bomber og håndvåben. Da bomberne fejlede at detonere påbegyndte Harris og Klebold en nedskydning af elever, hvor de dræbte 13 og sårede mindst 20. Massakren sluttede ved Harris og Klebolds selvmord ved skud. Spekulationerne var efterfølgende mange, men Harris og Klebold vides at have været med i en gruppe af “outcasts” eller udskud kaldet “Trenchcoat Mafia”. Det var en gruppe, der var underlagt betydelig mobning. Columbine massakren var således den første og største kendte gengældelse efter mobning.

Børn der udsættes for mobning har øget risiko for at udvikle depression, angst, psykose, selvskadende adfærd og suicidal adfærd. Ofte fortæller ofrene ikke om deres oplevelser, men lider i stilhed ofte af frygt for forældrenes reaktion.

En stor hollandsk undersøgelse blandt skolestartere vedrørende betydningen af socioøkonomisk status (SES) for mobning, fandt at lav SES medfører større risiko for at blive mobber eller blandet mobber/offer, mens kun lavt uddannelsesniveau hos forældre var signifikant associeret med at være offer for mobning. Ved kontrol for forældres SES i analyserne, fandt man at nabolagets socioøkonomiske status ikke havde nogen signifikant effekt.

Mobning af den nye dreng i en integreret klasse

3D gruppe udelukkelseDet var 3. klasse sidst på skoleåret, og jeg skulle skifte skole. Skolen lå 10 km fra den tidligere skole, og alligevel kendte jeg ikke en levende sjæl.

Jeg mødte op på skolen, en stor, kold og fremmed bygning. Langs gangen var lokaler på begge sider, side om side, og på gangen og i klasserne var fyldt med skolebørn. De børn her gik i 3. klasse ligesom mig, men i modsætning til mig, så kendte de deres klasser, de kendte på godt og ondt fødekæden i klassen, på årgangen og på skolen.

Jeg har været 10 år gammel og stod nu som seneste byttedyr i en kæmpe flok af hyæner. Der var to ting at gøre, lade sig overmande eller tage kampen op. Men jeg var ikke en hyæne, end ikke et rovdyr. Jeg tog ikke kampen, jeg anede knap, hvorledes jeg kunne kæmpe. Så jeg var klar til at blive overmandet.

Til alt held blev jeg mødt af to nye klassekammerater, som tog rigtig fint imod mig. Det var to drenge, som var anerkendt, velfungerende og velopdragne i klassen. De viste mig til rette, fandt mig en plads nær den ene af dem, og var i det hele taget en rigtig god støtte i starten på min nye skole. Den ene af de to oplevede jeg et stykke hen ad vejen som klassens klovn, men en respekteret en af slagsen. Men han var jo også sort – ja det kaldte vi dem dengang. Måske var det derfor han agerede klovn..?

Da det blev hverdag

3D gruppe inkluderetSom tiden gik blev det hverdag, og selvom min velkomstkomité aldrig vendte mig ryggen, så blev jeg glemt i hverdagens larm. Ak de fleste i klassen var rigtigt søde, men alene det at være ham den nye i en sammentømret og integreret klasse gjorde det svært. Og jeg var ikke selv god til at skabe nye relationer. Langsomt følte jeg et større pres, som et pres mod væggen af flokken, der passerede forbi i frikvarterernes travlhed. Jeg så de andres relationer. Jeg så hvordan pigerne kiggede efter drengene, og hvordan drengene løb efter pigerne. Det lignede mest af alt et forspil mellem to dyr, men vi var stadig børn. Så de øvede sig. Jeg gjorde ikke.

Når jeg om eftermiddagen når jeg gik hjem, gik jeg ofte alene hjem. Et par sjældne gange var jeg med en klassekammerat hjemme, men de var næsten aldrig med mig. Jeg ville ikke have dem med hjem, jeg turde ikke.

Med tiden begyndte mobberiet i det små. Jeg var ikke det svageste offer, men jeg var svagt nok til ind imellem at blive jaget vildt, blive passet op, talt ned til, presset, nedgjort. Jeg følte mig svag. Jeg blev svagere.

Det blev heldigvis aldrig til den vilde mobning af mig, men den var der – mobningen. Jeg kæmpede mig igennem og holdt ved med det yderst af mine negle.

Endnu et skoleskifte

MobningJeg var endeligt ved at finde min plads i klassen. Jeg havde fået enkelte venskaber på de seneste knap to år, og vidste hvem jeg kunne stole på. Jeg vidste hvem der mobbede, hvor der var mobning, hvordan de mobbede, så det var næsten ved at blive trygt. Men hjemmefronten havde lidt uro, hvilket sendte efterdønninger udover min skolegang, og et skoleskiftet blev med meget kort varsel henover en ferie til realitet.

Jeg vendte tilbage til min gamle klasse og havde meget store forventninger til det. Jeg kendte jo dem alle, hver og en. Jeg havde selv været med til at opbygge klassestrukturen indtil for to år siden. Det var M I N klasse, det var her jeg hørte hjemme.

Men klassen havde ændret sig lidt, og relationen til parallel klasserne var mærkbart anderledes. Jeg faldt ok hurtigt ind i min klasse igen. Jeg blev nok på mange måder en relativt anonym rolle i klassen, men efter familiære udfordringer og andre prøvelser i privaten, var jeg blevet en lille skrøbelig dreng. Jeg havde let til tårer, havde ikke styrken til at stå imod med. De hyæner, der var på skolen, fik naturligvis øje på mig.

At blive presset op i et hjørne i skolegården, få spændt ben når man passerede, trusler om vold og lignende blev hurtigt hverdag. Det var langt fra alle der deltog. Og det var langt fra alle, der så det.

Med pistol for panden

SelvmordsforsøgJeg husker en dag på gangen under en time. Hvorfor jeg ikke var i klassen husker jeg ikke, men pludselig kommer to elever løbende op til mig og skyder efter mig flere gange med en pistol. Totalt uvidende om våben blev jeg meget forskrækket. Jeg blev ramt, det gjorde ondt, tårerne fik frit løb, og jeg råbte ad dem. Det skulle jeg aldrig have gjort!

Jeg blev med stor kraft kastet op imod en mur, fik pistolen sat for tindingen, og jeg var sikker på at jeg skulle dø. Jeg overlevede naturligvis, men samme aften forsøgte jeg for første gang at begå selvmord.

Jeg var rædselsslagen. Jeg vidste ikke, at det var en hard ball pistol.

Atter et skoleskifte

10. klasse og ny klasse. Jeg havde valgt skole efter hvem der udbød noget interessant. Jeg havde fået forståelsen af, at der var tale om en temabaseret undervisning, og så frem til det. Da jeg mødte første dag konstaterede jeg ret hurtigt, at de blot 9 andre elever var svært sammentømrede. Jeg kendte den ene pige fra en fælles fritidsinteresse, men ellers var de mig fremmede. Jeg forsøgte i nogle omgange at blive “optaget” i gruppen, men dels tror jeg de var uinteresserede i min, dels stod jeg i en svær periode, hvor jeg havde en kæreste, som gennemgik retssag mod sin far for incest, hendes families flugt fra faren og meget mere. Tilmed var jeg psykisk trykket og ude af balance.

Det jeg oplevede på denne skole skal ingenlunde sidestilles med mobning. Jeg oplevede at jeg lod mig køre ud på sidelinjen af en gruppe unge mennesker, som ikke havde noget imod mig, men måske bare ikke havde overskud til en ny dreng i klassen, som knap kunne være i sig selv.

Skolegården og savannens konsekvenser ved mobning

I dag er jeg langsomt på vej op. Der har forinden været en svær og dyb afgrund, som måtte passeres og ikke uden konsekvenser undervejs. Min psyke var tyndslidt, overskud var forduftet og gnisten var væk. Er det på grund af mobning? Nok ikke alene, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er konkrete episoder og noget generel adfærd, som har været en effektiv medspiller til at udhule min evne til at holde mig gående. Episoder med trusler, pres, vold, vrede, udmattelse, gråd… Selvfølgelig har de haft en indflydelse, men da naturligvis i “samarbejde” med mine forældres skilsmisse og med mine oplevelser med vold og misbrug.

Når hyænen jager på savannen, indfanger den død og sygdom. Den spreder død og sygdom. Den er død og sygdom. Derfor kues den uden videre af de tungere og stærkere dyr, som løver og leoparder. Og fordi den ved at skabe død og ødelæggelse på savannen udstiller sig selv som en svagt offer overfor andre rovdyr, er hyænen i virkeligheden nederst i fødekæden. Nederst fordi den ikke bringer noget godt.

Mobberen er selv et offer – for et eller andet… STOP MOBNING ->Fri for mobberi, MaryFonden i samarbejde med Red Barnet

Ærlig og personlig provo-debattør med holdning og engagement. Dybe emner, der ofte udfordrer tabu belagte emner. En vidensbegærlig og struktureret mand, der som udgangspunkt behandler alle med respekt - med mindre det tjener et højere og vigtigere mål.

En tanke om “Mobning – når børn bliver modbydelige”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.