Forfatter: Jesper Bjørn Schlæger

Et nyt liv skal begynde

Historien om, hvordan jeg i en alder af 40 år sadlede om og begyndte forfra med uddannelse.

En stor beslutning

Året er 2018, og om et par måneder runder jeg 40 år. Sidste sommer traf jeg den beslutning, at den rette vej for mig, var at vende tilbage til livet som studerende. Og det skulle ikke være indenfor hvad som helst. Jeg brugte lang tid på at gøre mig overvejelser om studieretning og muligheder, og længe troede jeg, at Journalisthøjskolen var vejen frem. 

Således gik jeg i foråret til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen, men skæbnen ville, at jeg ikke bestod den ene delopgave, og dermed var alternativet pludselig første prioritet. Jeg havde søgt flere uddannelser, og alle interessante på hver deres vis. Men i sidste ende, er jeg blevet optaget på “Economics and Business Administration” på Aarhus Universitet i Herning.

Bolig med kort varsel

I halvåret op til skolestart har jeg været bosat i Aarhus, og jeg havde bestemt også en forventning om, at skulle studere i Aarhus. Af de seks uddannelser jeg havde søgt, var de fem i Aarhus og en i Herning. Men skæbnen ville noget andet, og pludselig stod jeg i en situation, hvor jeg i konkurrence med tusinder af unge nyoptagede studerende skulle finde en nærliggende bolig – og hurtigt. 

Jeg var ret heldig! Da jeg har to døtre med samvær hver anden weekend, var det rimeligt høj prioritet at finde et sted, hvor de kunne have et værelse. Jeg fandt ved en privat udlejer en lækker 3-værelses lejlighed i Hammerum, ikke langt fra universitetet, men også meget tæt på mine døtres skole og institution.

Utålmodighed

Hold op hvor går tiden pludseligt langsomt. Jeg skal flytte på onsdag, om seks dage, men næsten alt er pakket, og de møbler jeg manglede er anskaffet. Nogle er i hus, andre bliver leveret på onsdag. Jeg har heldigvis kunnet låne min dejlige eks-hustrus bil og hestetrailer hele dagen, så det skulle være realistisk at få flyttet det hele. 

I dag er tiden gået med blandt andet at skifte nogle kedelige sorte og hvide almindelige ledninger ud i nogle lamper jeg har fundet i en genbrugsbutik. På med mønstret stofledning, en ordentlig tur med pudseklud, og så ser de ud som nye. 

Men derudover handler det om tålmodighed, ventetid og tro på, at alt nok skal gå. Og helt ærligt, så er jeg skide nervøs. Sæt nu jeg ikke kan levere, sæt nu noget går galt… Sæt nu… Men det skal bare gå. Det SKAL bare gå!

Laveste fællesnævner

Excel-ark til at beregne:

Dansk // Danmark Laveste fællesnævner English // Great Brittain Common Denominator
Fellesnevneren Gemensam Nämnare
Gemeinsame Nenner Wspólnym Mianownikiem
Gemene Deler Dénominateur Commun
Denominatore Comune Denominador Común

 

English: Please leave a comment below, with your experience from using this Excel solution.

Deutsch: Bitte hinterlassen Sie einen Kommentar mit Ihrer Erfahrung aus der Verwendung dieser Excel-Lösung.

Fraais: S’il vous plaît laissez un commentaire ci-dessous, avec votre expérience de l’utilisation de cette solution Excel.

Dansk: Har du også svært ved at regne dig frem til laveste fællesnævner, når du skal arbejde med brøker, så er her det perfekte værktøj. Klik på et link ovenfor (de peger samme sted hen). Løsningen er lavet i Excel, og den er til fuldstændig fri afbenyttelse, men du kan altså ikke ændre på filen.

Indtast blot dine nævnere (højest 4) og se, hvordan tallisten pludseligt åbner for en række af fællesnævnere.

Rigtig god fornøjelse, og smid gerne en kommentar herunder, uanset om du er tilfreds eller ej, og kom gerne med kommentarer til, hvad du synes kan forbedres.

Fenjas horn – Robust og kulørt drikkehorn

Fenjas horn, min ældste datters drikehorn

Fenjas horn er et bredt horn med masser af farve og perspektiv, et drikkehorn, der passer perfekt til min datter Fenja. Hun har et meget kulørt og livligt sind, favner bredt socialt og psykisk. Et perfekt drikkehorn til min store pige.

 

Se andre af mine kreationer i horn, ben, træ eller andre naturprodukter.

Skabelsen af Fenjas horn

Det var helt tydeligt for mig, da jeg første gang så Fenjas horn, at det ikke kunne komme udenom at afspejle netop hende. Der er en helt magisk dyb farve, og spillet mellem det sorte og hvide med den blide overgang fortæller for mig om hendes liv, hendes farve og hendes meget brede sociale favn. Drikkehornet er samtidig utroligt stærkt, og på anden måde samtidig så skrøbelig. Det er smukt. 

Umiddelbart under Fenjas navn i runer, er der på den ene side en markant Walknut. Det er en knude, der for mig afspejler en række forskellige ting på samtidig. Først og fremmest anser jeg den som en kompleks og bred udgave af solhjulet. Walknuten flettes ind i sig selv, nøjagtigt som livet og døden, som fortid, nutid og fremtid. Det er et meget stærkt symbol!

På modsatte side fik jeg graveret et hestehoved, som igen indeholder megen symbolik. For det første er Fenja bidt af en gal hest. For det andet er hun efterhånden kommet til skade på alle tænkelige måder, men hun er stærk som en okse – eller i hendes tilfælde en hest. 

Under disse to mønstre er der et sidste mønster. Det har som sådan ikke nogen historisk eller religiøs betydning, men er af kosmetisk karakter. Men ikke for mig. Fenja er min første-fødte, og med hendes fødsels startede naturligt nok et helt nyt liv for mig. Men samtidig var det med til at give mig lig, til at holde mig fast i nuet og troen på fremtiden, når det har været sværrest. Det vil med andre ord ALDRIG være hendes – eller Friggas skyld, når jeg har det skidt med videre.

 

 

Friggas horn – Fint og feminint drikkehorn

Friggas Horn, præsenteret af Jesper Bjørn Schlæger

Friggas horn er et langt, slankt og lyst drikkehorn. Dets meget feminine og lyse karakter passer rigtigt godt til min datter Frigga. Hun er rent fysisk en lyshåret pige, men har samtidig et fantastisk umiddelbart og lyst sind.

 

Se andre af mine kreationer i horn, ben, træ eller andre naturprodukter.

Skabelsen af Friggas horn

Idet Friggas horn var mit første dekorerede horn, var der flere processer, der var ret unikke i forhold til mit fremtidige arbejde. Store dele af det blev lavet med et fint manuelt sæt file, sandpapir og utroligt meget knofedt. Først ret sent i processen fik jeg adgang til en multi-sliber og en Bosch gravørmaskine (en tidligere udgave af dem i dette link), som satte farten markant op, og gav nogle helt andre muligheder. Friggas horn var ikke designet færdigt, da jeg startede, men var i højere grad et “design in process”.

I dette første horn blev selv motiverne i høj grad graveret ned, mens omgivelser eller baggrund ofte stod frem. Dette har uden tvivl også haft nogle fede effekter, men først da der kom maling på motiverne, blev det mere tydeligt, hvad de forestillede. Det blev således i høj grad malingen, der skabte balancen, omend Friggas horn indeholder meget mere end det.

Drikkehorn – et ko-horn får atter liv

Frigga og Fenja er meget forskellige og ligeledes er deres horn. Mens Friggas drikkehorn er lyst, slankt og fint er Fenjas drikkehorn større, lidt mørkere og da det blev færdigt var der også komme mere "glimmer" på.
Friggas drikkehorn bærer et knytnævestort udskåret Ask Yggdrasil

Friggas horn: Fint, let, lyst og slankt uden skyggen af ondskab. Kun min datter Frigga og guden Balder kan bære et så markant og rent et drikkehorn.

Fenjas horn, min ældste datters drikehorn

Fenjas horn: Robust og stort, markante farvetoner og masser af liv. Det er min datter Fenja, og netop det fortæller Fenjas horn også.

Drikkehorn Thors hyldest

Drikkehornet “Thors Hyldest” er mit første hyldest-horn. Thor en meget vigtig gud for mig. Han skaber styrke, og nærvær. Netop det skulle hornet vise.

Ko-horn er de fleste steder i verden blot et affaldsprodukt. Det har ingen værdi og brændes blot. Men enkelte steder i verden er situationen en anden. I Danmark er det i særdeleshed vores forfædre fra vikingetiden/den sene jernalder, der giver et ko-horn værdi, for vikingerne havde et utal af anvendelsesmuligheder til hornene. Det er en udtalt misforståelse, st vikingerne bar hjelme med horn. Bevares, nogle har måske gjort det, men der er intet belæg for en generalisering. Drikkehorn derimod var en meget stor ting. Dertil kunne laves kamme, skeer, smykker og meget mere.

Nutidens horn-produktion

I nutidens landbrugsproduktion er det helt normalt at afhorne tyrekalvene i en meget ung alder, så skader mellem dyrene og mod mennesker begrænses mest muligt. Det er vitterligt et spørgsmål og skadeskontrol og profitoptimering.

Derfor er det ikke nemt at skaffe dansk-producerede horn.

I stedet bruger jeg horn importeret fra Tanzania, hvor hornene eller har været brændt efter koens slagtning, men nu i nogen omfang er blevet til en eksportvare. Dermed har vi i dag adgang til store og flotte ko-horn, en spildprodukt bliver til brugsvare eller kunst, og landmanden i Tanzania tjener en slat mere på sin produktion. En ren Win-Win situation.

Et horn bliver til kunst

Med tiden vil jeg lave en beskrivelse og dokumentation af, hvordan jeg jeg vælger at dekorere og udsmykke drikkehorn. Vend gerne tilbage, linket vil findes her, mær det er klart.

Mine drikkehorn, kunstneriske produktioner af et horn, der var spildprodukt

Jeg skærer, fræser, sliber, dekorerer, maler og pudser mine drikkehorn. Indtil nu har der været et klart og udtalt tema i hvert horn.

 

Derfor er det spændende at være Bipolar – Manio-Depressiv

Bipolar og kognitiv terapi? Du får jo heller ikke et brækket ben til at gro rigtigt sammen ved at få træning i “korrekt gang”!

Ved du hvordan din dag ser ud? Fornemmer du fra morgenstunden om der venter en god dag forude? Som bipolar eller manio-depressiv har jeg ikke den luksus. Derimod har jeg hver dag spænding om, hvor mine sygdom affektiv bipolar sindslidelse vil lede mig i dag. Mange dage er jeg ikke meget anderledes end dig – ikke meget – men nogle dage. De dage, hvor du ville tænke “øv jeg har en dårlig dag”, der er mine dage ekstra spændende.

Hvad vil det sige at have affektiv bipolar sindslidelse?

Bipolar, også tidligere kaldt manio-depressiv, er en psykiatrisk sygdom, som kan være vældigt spændende og endnu mere skræmmende. Jeg kan og vil ikke her redegøre for bipolar generelt, da der er lige så mange oplevelser med sygdommen som antallet af ramte mennesker. Jeg vil derimod forsøge at give et billede af, hvad det betyder for mig at være bipolar.

Grundlæggende kan bipolar oversættes til “to poler” eller sågar “to yderligheder”. De to poler eller yderligheder kaldet depressiv sindstilstand og manisk sindstilstand. Vi kender alle sammen de to sindstilstande, omend et “normalfungerende” menneske ikke vil ramme yderpolerne. Det gør en bipolar heller ikke nødvendigvis, i hvert fald ikke hver gang. Hvad en bipolar har, er derimod at have svingninger i retning af depressiv og manisk som alle andre, men med større sving, og muligvis også hyppigere sving.

Udsving for normal og bipolar, manisk og depressiv. Grafisk element af Poul Rude AS3

Udsving for normal og bipolar, manisk og depressiv. Grafisk element udarbejdet af Poul Rude fra AS3. Den blev brugt i en artikel om min psykologbehandling

Hvis en normalt fungerende følger den blå kurve er den røde kurve et glimrende eksempel på en bipolar. Svingningerne mellem mani og depression kan være både kortere og længere end normalen, og hvor yderligt de går, er også meget individuelt.

For mig personligt som bipolar, er den depressive udvikling den værste. Den rammer mig flere gange månedligt, ind imellem et par gange på en uge, og styrken svinger mellem svagt depressiv til “hvis ikke du fik medicin var du nok død nu”.

Manisk eller mani hvad vil det sige?

At være manisk, er i mine øjne, det værste en bipolar kan byde sine omgivelser. Som manisk oplever jeg en udpræget mangel på selvkontrol, en irrationel adfærd især omkring mine personlige praktiske forhold. Ofte kan jeg se på min kontooversigt, hvis jeg har haft en manisk periode, ikke fordi jeg nødvendigvis tømmer min konto, men prioriteterne kan være noget uhensigtsmæssige.

I manien oplever jeg også, at min kontrollerede mundtlige kommunikation bliver mere lemfældig. Det skal ikke forstås som at jeg taler modbydeligt til folk, men nærmere at overvejelserne om, hvad jeg vil til at sige, er utilstrækkelige. I yderste instans kan konsekvensen være, at jeg får trådt nogle ganske grundigt over fødderne.

Jeg elsker at lave projekter, alle mulige slags. Men hvor jeg i den depressive fase ikke kan finde energien, så har jeg i den maniske fase svært ved at finde roen. Det betyder, at jeg gerne slår et alt for stort brød op, og konsekvenserne af det er, at jeg når sindsstemningen er stabiliseret overhovedet ikke kan se mig ud af mine planlagte tossestreger.

Den maniske side er oftest den, der går mest ud over omgivelserne, hvor den depressive side går mest ud over en selv.

Depressiv eller depression, hvad vil det sige for en bipolar?

At være depressiv, er for mig, at have rigtigt ondt inden i. Jeg er trist og energiforladt, føler mig magtesløs, selvværd er i bund, og selvtilliden er også ret udsat. Den depressive side er som udgangspunkt lig en helt “almindelig” depression. Jeg oplever dog, at den varer væsentlig kortere end en “almindelig” depression. At den er kortere gør den imidlertid ikke nødvendigvis nemmere. Svingningerne gør, at jeg ofte oplever ret kortere mellemrum mellem faserne, og håndteringen af skiftelige yderfaser er utroligt krævende.

Som depressiv bliver jeg selvkritisk udover det rimelige, jeg betvivler mine omgivelsers positive hensigter, og min plads i verden føles lille eller ikke-eksisterende. Det er i den situation, at selvmordstanker og -impulser kan tage over.

Den depressive side er oftest den, der går mest ud over en selv, hvor den maniske side går mest ud over omgivelserne.

Hvor ofte svinger jeg mellem depressiv og manisk?

Min svingninger er umulige at sætte i skema. I nogle perioder kan der gå en eller flere måneder, hvor jeg er normaliseret eller i én fase, og i andre perioder svinger jeg fra og tilbage et par gange på en uge. I et enkelt tilfælde har jeg oplevet to hele svingninger indenfor samme døgn.

Selvmord og bipolar – mine oplevelser

p-content/uploads/2017/09/k12608621.jpg”>Ud med et brag![/caption]
En dygtig psykolog

En dygtig psykolog fortalte mig i foråret 2017, at en bipolar ofte kan føle behov for selvmord i sine depressive perioder, men det er i de maniske perioder, man ofte vil kunne gennemføre det. Som konsekvens deraf er det farligste, hvis ens svingninger ligger meget tæt. Man kan således stadig på visse områder hænge fast i det depressive og selvmordstrangen, alt imens en mani opbygger modet og viljen til at gennemføre det. De tætte svingninger kan således medføre, at man reelt er i et dobbelt-sving. Dermed vil man være depressiv og manisk på samme tid.

Jeg har selv en håndfuld reelle selvmordsforsøg bag mig. Kun de to af dem, ser jeg i bagklogskabens lys som reelle forsøg. De øvrige har i virkeligheden nok  været enten et råb til omgivelserne om hjælp, eller måske et indre angreb på mig selv.  Et råb om en given smerte, tanke eller andet, der er uacceptabelt i egne øjne.

Jeg har altid været hård ved mig selv, taget ansvar for andres handlinger og beslutninger, ansvar for al vrede, frustration og negativitet. Det var altid min skyld. Og hvis noget skal udpeges som min største selvmordstrussel, så er og bliver det sandsynligvis mit selvdestruktive behov for at påtage mig alverdens skyld og ondskab. Skulle jeg en dag ende med at træffe den beslutning vil det sikkert påkræve, at svingningerne ligger rigtigt. Imens skal selvværdet og selvdestrukturen nå “rock bottom”.

Statistikkerne

  • Personer med bipolar affektiv sindslidelse lever i gennemsnit 9 år kortere end landsgennemsnittet.
  • Bipolare er i gennemsnit ramt af depression i 30% af deres liv og af manisk i 15% af deres liv.
  • 15-20% af alle bipolare dør ved selvmord.
  • Børn af bipolare har 10% sandsynlighed for selv at blive bipolar (inden det fyldte 20. år), samt yderligere 30% for depression, angst eller andre psykiske lidelser ved 20-års-alderen.

Kilde: http://www.psykiatrifonden.dk

Behandling af affektiv bipolar sindslidelse

Kan medicin hjælpe mod bipolar affektiv sindslidelse?

Ja, naturligvism hvis man er så heldig at få den helt rigtige medicin i tilstrækkelige doser. At være psykisk syg er svært, når det kommer til medicin. Det skyldes blandt andet, at lægerne stort set udelukkende kan vælge behandling ud fra, hvad man selv fortæller. EEG, EKG, blodprøver, urinprøver, kikkertundersøgelser og alle den slags undersøgelser er  ikke anvendelige til undersøgelsen. Det er blandt andet derfor psykiske sygdomme beskrives som hemmelige eller skjulte sygdomme. Og det er derfor nogen kan gå igennem livet med psykiatrisk lidelse uden nogensinde at få en diagnose.

017/12/Medicin-jesper.jpg”>Forskellige typer medicin, her både vitaminer, “glasklokken”, og smertestillende[/caption]
Jeg selv får i skrivende stund 6 medi

Jeg selv får i skrivende stund 6 medicin-præparater, og er senest reguleret for 3 dage siden. Det er efter mere end 3 års kendte diagnoser. Og undervejs mener jeg, at vi har afprøvet 4-6 andre midler, som siden er blevet kasseret igen.

Jeg er ingenlunde i tvivl om, at mine psykiatriske lidelser er under langt større kontrol, end hvis jeg ikke var medicineret. Det betyder bestemt ikke, at jeg ikke har udsving, at jeg ikke er deprimeret, og at jeg ikke har selvmordstanker. For jo, det har jeg. Dagligt. Men selvmordstanker er ikke lig forestående selvmordsforsøg. Selvmordstanker defineres derimod som “tanker om selvmord”. Hverken mere eller mindre, og ja, de har jeg dagligt i et eller andet regi.

Hvilken slags medicin indebærer det?

Hvis derimod jeg ikke var medicineret, tør jeg slet ikke tænke på, hvor slemme tingene havde været i dag. Jeg får aktuelt behandling med følgende funktioner:

  1. Antidepressiv
  2. Udsvingsregulerende
  3. Følelsesbegrænsende (ja sådan virker de sgu! Forestil dig, at ALLE dine følelser bliver beskåret med 85% eller så…)
  4. Følelsesbegrænsende og sløvende (til at sove på)
  5. Søvnhormon
  6. Sovepille (når det er ekstra tiltrængt)

Dertil 3 slags vitaminpiller og noget smertestillende, som i øvrigt også påvirker noget af det andet medicin.

Som en lille fodnote skal nævnes, at når man får så meget medicin, så er det uhyre vigtigt, at man sætter sig ind i, hvad det er man kommer i kroppen. Eksempelvis fandt jeg fx ud af, at min foretrækkende hals-lindrende (Zyx) ikke må bruges sammen med den nok vigtigste af mine mediciner. Ydermere er mere tilgængelige mediciner som Ipren og Ibumetin stort set no-go! I den “rigtige sammenhæng” vil det simpelthen kunne give en overdosering med risiko for hjertestop. Ret relevant, ikke?

Kognitiv adfærdsterapi og bipolar

Hvis du spørger en kognitiv terapeut, vil de givetvist svare, at kognitiv adfærdsterapi kan bruges som hel- eller delbehandling på stort set alt psykisk relateret. Jeg er enig så længe vi taler delbehandling. Kognitiv behandling handler groft sagt om at lære at tilpasse egne handle- og tankemønstre. Det er jeg bestemt fortaler for kan være relevant nok.

MEN, hvis argumentet er, at du kan “styre” din bipolar, skitzofreni eller “blot” depression, så melder jeg fra. Det tror jeg ganske enkelt ikke på. Jeg har selv gået til psykolog i mere end et halvt år og fået en kæmpe gevinst ud af det. Og jeg har midt i alt mit rod gennemført to NLP-uddannelser, hvilket også primært har været for egen vindings skyld, og jeg har uden tvivl vundet stort! Men det betyder ikke, at jeg kan styre psykiske skavanker. Og slet ikke det at  være bipolar!

Du får jo heller ikke et brækket ben til at gro rigtigt sammen ved at få træning i “korrekt gang”.

En psykologs hjælp

Marie og Jesper i sensommeren 2017

“>Til internt fagblad og firmaets blog skrev Poul Rude et par spændende artikler om Maries arbejde og min udvikling

[/caption]For mit vedkommende var et af de store vendepunkter en serie samtaler med en psykolog – Marie – som fik åbnet nogle perspektiver. Vi arbejdede meget med selvforståelse, tidsskema, sammenhænge, ansvar og meget mere. Derudover arbejdede vi også med at definere, hvad min bipolar affektiv sindslidelse er for noget. Uden medicinsk behandling havde jeg aldrig været modtagelig for psykologsamtaler. Og uden samtalerne havde jeg aldrig fået fuld gavn af medicinen.

Marie har enormt dygtig til at fange mig, kunne forholde sig til mig, og uanset hvad jeg kom med, var jeg aldrig i tvivl om hende.

AS3, som Marie arbejdede hos, bragte denne artikelpå deres blog

Kan bipolar kureres?

Nej, sandsynligvis ikke. Men derfor kan behandlingen godt blive så god og effektiv, at den får udlignet markante udsving. Det betyder ikke, at man er helbredt, men “bare”, at symptombehandlingen går godt. Det svarer til at smertebehandle for en diskusprolaps. Det hjælper ikke på prolapsen, men det gør den til at leve med.

Omgivelsernes oplevelse af en bipolar

Særlige hensyn i hverdagen for en bipolar

For mit eget vedkommende, der er søvnen absolut essentiel for mit velbefindende. Den skal have en hvis længde, og på et rimeligt fast tidspunkt. Derudover er jeg og alkohol bare ikke ret gode venner. Det skyldes nok noget af medicinen, men jeg bliver lynhurtigt dårlig, uden at være blevet fuld. Endeligt er jeg aktuelt meget hårdt ramt af træthed midt på formiddagen, og det er nok den største praktiske udfordring. Særligt i perioden 10:30-12:00 kunne jeg sove hver eneste dag. Sidder jeg foran en PC er det en evig kamp om at holde mig vågen.

Hvad betyder det for en partner?

Åh jeg ville gerne skrive noget intelligent her, men realiteten er, at jeg ikke endnu har kunnet fastholde et varrigt forhold, siden jeg blev sygdommen bekendt. Jeg tror, at ens partner skal kunne finde ud af at abstrahere for nogle spøjse og uhensigtsmæssige reaktioner. Partnere skal turde tro på det, også når der kan blive modarbejdet.

Jeg tror det er svært at være partner til en bipolar.

Jeg har haft 5 forsøg på forhold i løbet af mine 3½ år som diagnosticeret. I alle fem tilfælde havde sygdommen en grad af indflydelse på, at det ikke lykkedes. Enten selve sygdommen, bivirkninger eller måske den adfærd, der har været påvirket. Og i mindst 1, formentlig 2 var sygdommen i sig selv væsentligt udslagsgivende.

Det kommer dog ikke bag på mig. Min far var sandsynligvis bipolar (ikke-diagnosticeret), og jeg husker bestemt godt, hvad det betød. Det var i perioder hårdt, og i andre perioder ikke så hårdt. Men overordnet set er det bare krævende at så ved siden af. Partner, forælder, barn, søskende, svigerinde eller sviger, bedsteforældre, kusiner og onkler. Eller som nær ven eller kollega.

Følelser? Det har jeg ikke!

Det er naturligvis løgn og latin, for selvfølgelig har jeg følelser. Men de et stykke hen ad vejen lukket inde i en “glasklokke” sammen med mig, og jeg oplever derfor ofte, at følelserne er begrænsede, ligefremt lemlæstede. Og ind imellem tror jeg de er væk. Udfordringen er her, at jeg får noget medicin, som har netop dette formål, men medicinen kan ikke kende forskel på velkomne og uvelkomne følelser, så den lukker bare ned. Og det føles i bogstaveligste forstand som om, at jeg har en tyk glasklokke, som isolerer mig fra at føle fra og med resten af verden.

Seksualitet og medicin

Endeligt er der den lille detalje, at nogle psykiatriske mediciner påvirker sexlivet på personen. Jeg tror ikke længere det kan tælles, hvor mange gange jeg har måtte svare på yderst personlige spørgsmål fra læger, sygeplejersker og ergoterapeuter omkring evne til eksempelvis rejsning og udløsning. Det er mit indtryk, at det er et urimeligt stort problem for en meget stor procentdel af psykiatriske medicinerede patienter.

Kan en bipolar passe et job?

Ja bestemt, naturligvis. Men der kan afhængigt af den enkeltes forløb og tilstand være behov for nogle hensyn. Branchen kan garanteret også have noget at skulle have sagt. Eksempelvist kunne jeg ikke fortsætte i Kriminalforsorgen, da jeg fik en angst-diagnose – det var ikke passende og risikoen var for stor.

Når en facade dominerer hverdagen

D. 1. august 2017 mens jeg stadig gik til psykolog, skrev jeg et blog-indlæg om det at have en facade i hverdan, og hvordan man arbejder med den. Jeg vil påstå, at den afdækker det, som jeg ellers ville skrive her. Så læs den endeligt gerne.

Er bipolar arveligt?

Børn af en bipolar har 10% sandsynlighed for selv at blive bipolar (inden det fyldte 20. år), samt yderligere 30% for depression, angst eller andre psykiske lidelser ved 20-års-alderen.

Ja det er arveligt. I mange år forholdt jeg mig til et tal, der hed 50%. Det tal kan jeg ved research til dette indlæg konstatere var et meget højt sat estimat. Imidlertid viser dagens tal også, at hele 40% af børn efter en bipolar en eller anden diagnosticeret psykiatrisk lidelse inden de fylder 20. Dertil fortæller tallene intet om, hvor mange der herefter får en diagnose. Måske er 50% ikke så forkert endda.

Hvor står Jesper som bipolar?

Det her er nok det sværeste spørgsmål af dem alle. På den ene side, så har jeg anerkendt min diagnose og taget den til mig. Jeg har accepteret, at den ikke skal modarbejdes, men jeg oplever også et konstant pres på mine skuldre. Som jeg nævnte længere oppe, så er selvmordstanker desværre en hverdagsting, og de har i perioder – også ret nyligt – fyldt så meget, at jeg har en konkret plan liggende for, hvordan det skal udføres, hvis….

Lige til at starte med, var det vildt absurt at gå og lægge praktiske og håndterbare planer for det, men med tiden blev det en lettelse. En lettelse, at jeg havde gjort et solidt forarbejde. En lettelse, at metode og “materialer” er på plads, og en grundighed i planlægningen, der næsten garanterer, at hvis jeg træffer beslutningen, så kan det gennemføres hurtigt og effektivt. Faktisk er jeg overbevist om, at planen er sikker nok til, at der ikke er fortrydelsesret på den.

Men det er blevet lidt af en lettelse. I stedet for at bekymre mig for hvordan, hvor og hvornår, så skal jeg kun forholde mig til et spørgsmål:

Skal jeg gøre det, og skal det være lige nu? Efter som jeg sidder her og skriver, har jeg åbenlyst ikke sagt ja. Men det er min lille tossede og ganske morbide tryghed. En tryghed om selv at kunne bestemme, hvis…

Bipolar: depression og mani

Bipolar udsving på manisk og depressivBipolar med udsving mellem manisk og depressiv. Forskellige grader udsving

Der findes adskillige udgaver af, hvordan man kan leve i og med bipolar effektiv sindslidelse. Nogle er langt primært depressive, nogle noget mindre, nogle er små-maniske (hypomani), og nogle er meget maniske. Med andre ord, hver patient, sit forløb.

Jeg selv hører til en gruppe, hvor det langt primært er depressionen, der er gældende, og jeg har tendens til, at de fleste svingninger er mellem let depressiv og svært depressiv. Ind imellem rammer jeg normallejet, og ind imellem bliver jeg hypomanisk. Jeg har endnu ikke været i stand til at identificere en svær manisk periode – heldigvis.

Hvis min fantastiske psykolog Marie læser dette, eller hvis min ubetinget største støtte og redning, privatpraktiserende læge Henriette, så vil de sikkert sige til mig, “Jesper du er ikke sygdommen, men du har sygdommen med”. Og det er nemlig rigtigt, og set udefra er jeg 100% enig. Men når man sidder i det, kigger fra glasklokken ud i verden, så er jeg ikke altid enig med dem. Så ER jeg ind imellem sygdommen! Men heldigvis er det ikke hver dag.

Postskript

Jesper Bjørn Schlæger med sine pigerJesper Bjørn Schlæger og mine piger, Fenja og Frigga

Det var små 3.000 tegn omkring bipolar / bipolar affektiv sindslidelse / manio-depressiv set fra min vinkel. Jeg følger slavisk min medicinske behandling, og på de rigtigt dårlige dage følger jeg den, fordi jeg har lovet det til 4 mennesker. De to af dem ved det, de to andre ved det ikke – de sov, da jeg lovede dem det.

Henriette & Marie – Tak!

Fenja & Frigga – Jeg kæmper hver dag for jer!

MINE selvmordsforsøg, JEG gav op!

Selvbeskadigelse, arkivfoto

Hovedet var tungt. Det var som om, at de senere års oplevelser, fyldte og vejede som store kampesten. De tyngede alt i mig ned, lagde et konstant og massive pres på mig, og til sidste så jeg ikke anden udvej: dette er historien om mine selvmordsforsøg. Read More

Dagene efter selvmordsforsøget – et traume bygges op – 13 år gammel

Jeg vågnede tirsdag morgen badet i sved. En dyb forvirring prægede min krop og mit sind, mens jeg forsøgte at danne forståelse for, hvor jeg var henne, og hvorfor jeg var der. Langsomt begyndte virkelighedens tunge hammer at banke sig tungt ind i mit hoved, mens jeg prøvede at forstå, hvad jeg havde set og hørt aftenen før. Billedet af blod, kniv og badekar var altdominerende, og jeg kunne ikke slette det. Det gik op for mig, at jeg havde haft netop det billede for nethinden hele natten. Et traume havde fundet plads. Søvnen havde været begrænset, men den havde da været der.

Read More

Det første selvmordsforsøg – år 1992

2 Comments

“Hjælp! Ring 1-1-2! Jeg har så ondt i maven! Og du må ikke gå ud på badeværelset, for jeg har kastet op over det hele!” råbte min far. Jeg lå i øvre køjeseng på min 7-årige bror og mit værelse, 13 år gammel og modtog pludselig en kritisk melding fra min far. Der gik lige et øjeblik før jeg forstod alvoren i, hvad han netop havde sagt, men jeg kravlede ud af køjen og gik i køkkenet, hvor nærmeste telefon var. Jeg var slet ikke klar over, at jeg stod over for at håndtere mit første selvmordsforsøg.

Read More

Kampen mod den indre dæmon – når tilbagefaldet truer 

Her går det godt. Her går det faktisk så godt, at jeg ind imellem glemmer, at tilbagefaldet kan true. Og jeg tror det er positivt, at fremgangen er så stor, at jeg føler mig hævet over problemer som psykisk sygdom, hjemløshed, manglende beskæftigelse, medicin og alt det. Men ind imellem viser tilbagefaldet sit brutale og grimme ansigt.

Read More

Barndommen

Jesper og morfar - et glædeligt øjeblik

Hvordan oplevede du barndommen? Havde du en lykkelig barndom? Du havde da en lykkelig barndom, ikke? Jeg kan da huske, når vi har besøgt jer… Det var da ikke så slemt…! Hvordan kan du sige, at…?

På trehjulet cykel i barndommenJeg har fået spørgsmålene så utroligt mange gange. Ofte kommer de fra nogle af de mennesker, der selv har oplevet sig som en integreret del af vores familie, men som i virkeligheden ikke har haft en reel fornemmelse af, hvad der skete, og hvornår det skete. Det er utroligt svært at beskrive noget som sin egen barndom, og holde det fuldstændigt objektivt. Ikke fordi jeg som sådan er i tvivl om sandheden, relevans eller graden af subjektivitet. Jeg ved, at mine fortællinger er subjektive, for de er set fra mine øjne. Set fra et barn og en teenager. Set fra et menneske. Og mennesker er subjektive.

Barndommen i afsnit

Historien om barndommen er indtil videre begrænset til fire indlæg. Fire indlæg fordi der er fire hovedtemaer eller tidsperioder, som det føles naturligt at afgrænse til. De fire indlæg er:

De fortæller på enkelt vis, hvordan jeg oplevede, hvad der skete.

Og når du har læst alle fire afsnit, og stadig ønsker at stille mig spørgsmålet..:

Ja, jeg havde en god barndom – troede jeg