Hvordan når man det hele?

Halvdelen af første semester er gået, og det bliver langsomt klart for mig, at det er mere krævende at gå i skole, end jeg huskede – og forventede. Den forgangne uge bød på 10 timer i studiegruppe, 27 timers planlagt undervisning, lektier, og så naturligvis tid med mine dejlige døtre. Men hvordan får man det hele til at hænge sammen? Resten af min tid går med en herlig blanding af lektielæsning, forberedelse, lidt afslapning og almindelig husholdning mv. Andet synes jeg faktisk ikke, at jeg har tid til…. 

Jeg havde bestemt en forventning, at min meget ringe aktivitet på handelsskolen for 17-19 år siden nok ikke ville være tilstrækkelig, og min indgangsvinkel til studiet er da også i langt højere grad baseret på interesse og vilje end i noget tidligere skoleforløb. Bevares jeg var engageret på Kriminalforsorgens Uddannelses Center, og fik gode resultater, og jeg gik til den på landbrugsskolen, og lavede da også generelt gode karakterer, men det her er bare noget andet.

Først og fremmest er det noget andet, fordi det er min første uddannelse, hvor jeg ikke føler, at vi bliver holdt i hånden hele vejen. Vi skal selv være opsøgende, har et langt større ansvar for egen læring og ingen har hverken ansvar eller interesse i at bære os igennem. OG det er faktisk fedt nok i sig selv. Men også en smule forvirrende. 

Ikke den første uddannelse

Jeg har deltaget i en del forskellig uddannelse i min tid:

  1. 10 år i folkeskolen
  2. forsvarets værnepligt
  3. handelsskolens Hhx
  4. Kontorelev uddannelsen
  5. HD på handelshøjskolen (kun halvvejs gennemført)
  6. SAS certificeringer
  7. Datamatiker (skolen lukkede holdet efter et år grundet for få deltagere)
  8. Kriminalforsorgens uddannelses Center
  9. Landbrugsskolen
  10. NLP coach certificeringer
  11. og nu den internationale udgave af HA på Universitetet

Hold op, hvor bliver det til meget, når det er stillet op på den måde… 

Sværhedsgrad og krav til selvstændighed har været meget svingende, og faktisk er de to uddannelser, jeg synes har krævet henad det samme været HD (naturligvis) og NLP coach certificeringerne. HD siger sig selv, for det er grundlæggende ensartet uddannelse på samme institution, mens NLP krævede så meget unik og selvstændig udvikling, at jeg trods meget tæt vejledning og guidance i meget høj grad følte det som en selvstændig udviklingsproces. 

At se frem – og tilbage

Men nu sidder jeg og ser tilbage på den hidtil travleste studieuge i dette forløb, opgaver der skal færdiggøres og afleveres, studiegrupper skal passes og samtidig føler jeg mig kørt langt bagud i mindst to fag. Og det skal bare indhentes. 

Jeg vil simpelt ikke acceptere med mig selv, at skulle dumpe en eksamen. Ved Odin og Loke, det kan da ske, men det skal ikke være grundet manglende arbejde fra min side….

Det må ikke ske, jeg vil ikke tilbage til den tilværelse, der har været, jeg ønske at se frem, men vogter dog over fortidens grumme spøgelse, som jeg stædigt prøver at holde distance til – og nogle dage lykkedes det også… 

Nøgleord: , , , , .Bogmærk Permalink.

Om Jesper Bjørn Schlæger

Ærlig og personlig provo-debattør med holdning og engagement. Dybe emner, der ofte udfordrer tabu belagte emner. En vidensbegærlig og struktureret mand, der som udgangspunkt behandler alle med respekt - med mindre det tjener et højere og vigtigere mål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.